Positive takter i nye menopause-lægeanbefalinger

Af Nanna Skytt Pilmark, medstifter & virksomhedsansvarlig læge i Me & Meno, & Gitte Bennich, medstifter & behandlingsansvarlig læge i Me & Meno.

Gode nyheder i opdaterede behandlingsanbefalinger

Den danske sammenslutning af gynækologer (DSOG) har denne uge udsendt nye retningslinjer for behandling af menopause. Det er overvejende godt nyt. For de nye nationale anbefalinger for behandling med hormoner tyder faktisk på, at noget har flyttet sig i lægernes syn på behandling af symptomer i menopausen. 

Retningslinjerne åbner nemlig op for en lidt mere nuanceret og tidssvarende behandling. Men frem for alt også for, at kvinder der henvender sig med gener i forbindelse med menopausen (og forhåbentligt også i højere grad: Perimenopausen) kan forvente lige så individuel behandling, som deres problematikker kræver.

Flere ting at glædes over

Når speciallægesammenslutningerne udgiver nye retningslinjer, er der tale om faglige anbefalinger - ikke lovgivning. Lægerne er derfor ikke juridisk forpligtede til at følge dem, men de bliver typisk brugt som pejlemærke for god praksis, og langt de fleste læger holder sig selvfølgelig opdateret ud fra et ønske om at yde den bedste behandling (og ellers skader det jo heller ikke noget at gøre lægen opmærksom på, at der er kommet nye guidelines!).

Der er flere elementer at glæde sig over i de opdaterede retningslinjer, fordi de forhåbentligt kan gøre turen til lægen lidt rarere for danske kvinder, idet de - forhåbentligt - fremover kan bidrage til følgende:

• Du skal ikke længere tigge om behandling 

I de tidligere retningslinjer lød anbefalingen, at man kunne starte behandling op ved generende symptomer. Det var en vag formulering, der i praksis betød, at mange læger var tilbageholdende med at igangsætte behandling. Her er de nye retningslinjer mere klare i spyttet og anbefaler, at behandlingen bør igangsættes ved menopausesymptomer. Den lille ændring kan få stor betydning, fordi kvinden nu kan forvente at blive taget seriøst, når hun henvender sig med et behov for hjælp. 

I praksis betyder det i bedste fald, at du fremover kan gå til lægen med symptomer som hedeture, søvnproblemer, tørre slimhinder og tågehjerne … og faktisk forvente at få medicinsk behandling. Det er ret stort!

• Du kan fortsætte i hormonbehandling så længe du har behov

Tidligere anbefalede man, at menopausal hormonbehandling (MHT) skulle afsluttes efter fem år. Denne begrænsning er ophævet i de nye retningslinjer. Ja, faktisk indeholder de opdaterede retningslinjer ikke et eneste ord om tidsgrænser. I stedet lægges der vægt på løbende individuel vurdering (yes!). 

Med andre ord: Behandlingen kan fortsætte, så længe der er effekt af behandlingen og det er klinisk forsvarligt. Fokus er flyttet fra antal år til mening og gavn – og det er et vigtigt skifte, for selvfølgelig skal mennesker behandles individuelt ud fra deres behov.

• Du kan forvente at blive behandlet som et individ

I det hele taget har de nye retningslinjer langt større fokus på individualisering og sikkerhed. Det beskrives konkret, at valg af præparat, dosis og såkaldt administrationsform (plaster, piller, gel, etc.) skal tage udgangspunkt i den enkelte kvindes situation. Situationen afgøres bl.a. af kvindens alder, menopausestatus, sundhedsrisici (bryst, hjerte, kar mv.), sygdomsbillede … og frem for alt: Kvindens egne præferencer. 

• Du får større valgfrihed i din hormonbehandling

For første gang nævnes præparatet Utrogestan som en mulighed for progesteronbehandling. Utrogestan er - modsat de syntetiske gestagener - et bioidentisk progesteron, og selv om Utrogestan stadig ikke er førstevalg i anbefalingerne, er det, at præparatet overhovedet nævnes, et klart udtryk for større åbenhed og nuancer i forståelsen af hormonbehandling. 

De syntetiske gestagener er fortsat førstevalg, primært af hensyn til pris, og fordi der fortsat mangler tilstrækkelig evidens for, at bioidentisk progesteron er bedre i forhold til langtidsrisici. Men paletten er blevet udvidet.

• Du får flere muligheder for behandling ved nedsat sexlyst

Nu kan testosteron afprøves ved vedvarende nedsat sexlyst, når østrogenbehandling er afprøvet i relevant dosis, og symptomerne fortsat er til stede. Selv om det stadig ikke er omfattet af standardbehandlingen, så er denne ændring vigtig, fordi den nu er en mulighed for kvinder, hvis seksualitet og livskvalitet stadig påvirkes, også efter de har afprøvet østrogen.

Det er alt sammen godt. Men hvis vi skal finde hullerne i osten, kan man ærgre sig over, at retningslinjerne mest forholder sig til behandling af menopause, ikke perimenopause. Selv om dokumentet nævner perimenopause (11 gange. Menopause nævnes 293 gange) er det tydeligt, at anbefalingerne mest forholder sig til kvinder i menopausen.

Vi oplever, at kvinder i perimenopausen - altså årene op til menopausen, hvor kvinden stadig menstruerer men ofte uregelmæssigt - kan have lige så voldsomme gener som menopausale kvinder. De fortjener også al den hjælp, de kan få. Vi håber, at fremtidige anbefalinger i højere grad inkluderer også denne fase af livet.

Hvis du vil høre mere om dine muligheder for hormonbehandling (også i perimenopausen!), kan du booke en introsamtale med mig eller en af mine kolleger.