Ny søvnmedicin i overgangsalderen – Quviviq

Ny pige i klassen: En ny type søvnmedicin kan være relevant i overgangsalderen

Søvnproblemer er et af de symptomer, der fylder mest hos de kvinder, vi møder i Me & Meno.

Nogle har svært ved at falde i søvn. Andre vågner flere gange i løbet af natten eller alt for tidligt om morgenen. Og mange beskriver, at søvnen er blevet lettere og mere overfladisk, så de vågner uden at føle sig udhvilede.

For nogle bliver søvnen markant bedre, når de starter hormonbehandling. Men ikke for alle. Nogle kvinder har fortsat betydelige søvnproblemer, selvom hedeture, nattesved og andre menopausesymptomer er kommet under kontrol.

Her er der nu kommet en ny pige i klassen: daridorexant, som sælges under navnet Quviviq. Det tilhører en nyere gruppe af søvnmidler kaldet DORA og er godkendt i EU til behandling af kronisk insomni.

Men hvad er Quviviq egentlig? Hvordan virker det? Og hvilken plads kan det få i behandlingen af søvnproblemer hos kvinder i peri- og menopausen?

Hvorfor påvirkes søvnen i overgangsalderen?

Søvnproblemer i peri- og menopausen kan have flere forskellige årsager.

Svingende og senere faldende østrogenniveauer påvirker blandt andet hjernens temperaturregulering, døgnrytme og signalstoffer i hjernen. Nattesved og hedeture kan samtidig give gentagne opvågninger og gøre søvnen mere overfladisk.

Også progesteron spiller en rolle for søvnen. Søvnen kan altså blive påvirket direkte af de hormonelle forandringer – også hos kvinder, der ikke har udtalte hedeture.

Men søvnproblemer kan også skyldes stress, depression, smerter, søvnapnø, restless legs, medicin eller en uhensigtsmæssig døgnrytme. Derfor er det vigtigt ikke automatisk at konkludere, at al dårlig søvn hos en kvinde i 40’erne eller 50’erne skyldes hormoner.

Når hormonbehandling hjælper på søvnen

Hvis søvnproblemerne er opstået sammen med andre symptomer på peri- eller menopause, giver det ofte mening først at undersøge, om hormonbehandling kan hjælpe.

Østrogen kan forbedre søvnen indirekte ved at reducere hedeture og nattesved – og forskning tyder på, at østrogen også kan have en selvstændig positiv effekt på søvnkvaliteten. For mange kvinder er østrogen derfor den vigtigste behandling.

Progesteron (Utrogestan) indgår i hormonbehandlingen for at beskytte livmoderslimhinden og kan hos nogle samtidig have en beroligende og søvnfremmende effekt. Men søvnen bliver ikke nødvendigvis helt god, selvom de øvrige menopausesymptomer bliver bedre. Det er her, andre muligheder kan komme i spil.

Circadin og melatonin

Circadin indeholder depot-melatonin. Melatonin er et hormon, kroppen selv danner om aftenen, og som hjælper med at regulere døgnrytmen og signalere til hjernen, at det er tid til at sove.

Circadin er ikke et kraftigt sovemiddel. Det virker snarere som en støtte til døgnrytmen og kan hos nogle gøre det lettere at falde i søvn. Den europæiske indikation er kortvarig behandling af primær insomni hos personer på 55 år og derover.

Effekten er typisk moderat, og Circadin er ikke tilstrækkeligt for alle – særligt ikke, hvis problemet primært er gentagne eller langvarige opvågninger gennem natten. Fordelen er, at melatonin generelt tåles godt og ikke giver klassisk afhængighed.

Hvad er Quviviq?

Quviviq indeholder daridorexant og tilhører en ny klasse af lægemidler kaldet dual orexin receptor antagonists – eller DORA.

Orexin er et signalstof i hjernen, som er med til at holde os vågne og i alarmberedskab. Daridorexant blokerer to forskellige orexinreceptorer og dæmper dermed det signal, der holder hjernen vågen. Det adskiller sig fra mange traditionelle sovemidler, som virker ved mere bredt at dæmpe centralnervesystemet.

Quviviq er godkendt i EU til voksne med insomni, som har varet mindst tre måneder og påvirker funktionen om dagen betydeligt. Det er derfor ikke tiltænkt enkelte dårlige nætter eller kortvarige søvnproblemer.

Hvad viser forskningen?

Daridorexant er undersøgt i to store randomiserede studier med i alt cirka 1.850 personer med kronisk insomni.

Behandling med 50 mg reducerede både den tid, deltagerne var vågne i løbet af natten, og den tid, det tog at falde i søvn. Deltagerne rapporterede desuden omkring 20 minutters ekstra søvn sammenlignet med placebo efter tre måneders behandling. Søvnen blev forbedret på flere mål, og 50 mg gav også en målbar forbedring af funktionen i dagtimerne.

De hyppigste bivirkninger er hovedpine og søvnighed. Quviviq må ikke bruges ved narkolepsi og kan interagere med anden medicin. Derfor kræver behandlingen altid en individuel lægelig vurdering.

Virker Quviviq specifikt hos kvinder omkring menopausen?

I 2026 blev der publiceret en analyse af 117 kvinder mellem 47 og 55 år med kronisk insomni. Aldersgruppen blev valgt, fordi den repræsenterer årene omkring menopausetransitionen.

Efter tre måneders behandling havde kvinderne, der fik 50 mg daridorexant, i gennemsnit:

• kortere indsovningstid

• mindre vågentid i løbet af natten

• omkring 22 minutters længere selvrapporteret søvntid

• tegn på bedre funktion i dagtimerne

Der blev ikke fundet øget søvnighed næste morgen. Resultaterne er interessante, men skal fortolkes med en vis forsigtighed. Kvinderne blev inkluderet, fordi de havde kronisk insomni – ikke fordi man havde fastslået, at søvnproblemerne skyldtes peri- eller menopausen. Gruppen var desuden lille, og flere af forfatterne havde økonomiske relationer til producenten.

Studiet viser derfor ikke, at Quviviq behandler selve overgangsalderen. Men det tyder på, at daridorexant kan have effekt hos kvinder i den alder, hvor peri- og menopausen typisk finder sted.

Gode søvnråd – det kan du selv gøre

Uanset hvilken behandling der er den rigtige for dig, er gode søvnvaner en vigtig del af at sove bedre. Her er nogle råd, vi ofte giver i Me & Meno:

• Hold faste tider. Stå op på nogenlunde samme tid hver morgen – også i weekenden. En fast opvågningstid er en af de mest effektive måder at stabilisere døgnrytmen på.

• Brug kun sengen til søvn. Hvis du ligger vågen længere end 20 minutter, så stå op, gør noget roligt i dæmpet lys, og gå tilbage i seng, når du bliver søvnig igen.

• Sørg for lys om dagen og mørke om aftenen. Dagslys tidligt på dagen hjælper døgnrytmen. Dæmp lyset, og skru ned for skærme den sidste time før sengetid.

• Hold soveværelset køligt. Et køligt, mørkt og roligt rum gør en forskel – især hvis nattesved forstyrrer søvnen.

• Vær opmærksom på koffein og alkohol. Koffein kan påvirke søvnen mange timer efter indtag. Alkohol kan gøre det lettere at falde i søvn, men giver mere urolig og overfladisk søvn.

• Skab en rolig aftenrutine. Faste, afslappende vaner før sengetid hjælper kroppen med at falde til ro.

• Undlad at “jage” søvnen. Bekymringer om ikke at kunne sove kan i sig selv holde dig vågen. At acceptere en dårlig nat gør ofte den næste lettere.

Det er også vigtigt at få undersøgt, om der kan være andre årsager til søvnproblemerne – for eksempel søvnapnø, restless legs, depression, smerter eller anden medicin.

Hvor passer den nye pige ind?

Vi ser ikke Quviviq som en erstatning for hormonbehandling. Hvis en kvinde vågner på grund af hedeture eller nattesved, bør vi først behandle det, der vækker hende. Circadin kan være relevant som et mildere forsøg, særligt ved problemer med indsovning eller døgnrytme.

Quviviq bliver især interessant hos den gruppe af kvinder, som har vedvarende kronisk insomni trods en ellers velbehandlet peri- eller menopause. Altså når søvnproblemet har varet mindst tre måneder, påvirker dagligdagen betydeligt og efterhånden er blevet et selvstændigt problem. Det er her, den nye virkningsmekanisme kan være en fordel.

Hvilken behandling er den rigtige?

• Østrogen kan være relevant, når søvnproblemerne hænger sammen med peri- eller menopausen.

• Utrogestan bruges primært som beskyttelse af livmoderslimhinden, men kan samtidig have en positiv effekt på søvnen.

• Circadin kan støtte døgnrytmen og gøre det lettere at falde i søvn hos nogle.

• Quviviq er en målrettet behandling af kronisk insomni og kan være relevant, når søvnproblemet fortsætter trods behandling af menopausale symptomer og andre mulige årsager.

Det vigtigste er derfor ikke kun at konstatere, at en kvinde sover dårligt. Det er at finde ud af, hvorfor hun sover dårligt – og hvilken behandling der passer til netop hendes søvnproblem.

Hvordan kan Me & Meno hjælpe?

Hos Me & Meno ser vi på hele billedet. Vi vurderer, om søvnproblemerne sandsynligvis skyldes peri- eller menopausen, om hormonbehandlingen bør justeres, og om der kan være andre forklaringer, som skal undersøges.

For nogle er den rigtige behandling østrogen. For andre spiller progesteron en vigtig rolle. Og hos kvinder med vedvarende kronisk insomni kan der være behov for en mere målrettet søvnbehandling.

Den nye DORA-behandling giver os endnu en mulighed. Ikke som løsning på alle søvnproblemer i overgangsalderen – men som et relevant supplement hos den rigtige patient.

Medicinsk review: Nanna Skytt Pilmark, læge