Perimenopause
Tager jeg på fordi jeg er i perimenopausen?
13. jun. 2025
Er du begyndt at tage på selvom du spiser og træner som du plejer? Er du i tvivl om din vægtøgning skyldes hormonelle forandringer? Læs med her og bliv klogere.
“Pludselig kunne jeg ikke passe mine bukser”
Rigtig mange kvinder begynder pludseligt at tage på, på maven, i 40’erne. Mange oplever at de tager på, selvom de træner og spiser som normalt, eller endda tager på selvom de træner mere og spiser mindre. Det giver en frustrerende følelse af ikke at have indflydelse og kontrol over sin egen krop og at kæmpe en håbløs kamp.
I dag ved vi meget mere om hvad der sker med hormonerne i denne livsfase. Vi ved at mange kvinder i 40’erne har svingende progesteron og østrogen-niveauer, og at det kan gøre at vi tager på. Den periode kaldes perimenopausen og kan starte mange år før menopausen hvor menstruationerne stopper.
Fem spørgsmål du kan stille dig selv, hvis du overvejer om din vægt-ændring er relateret til perimenopausen
Er du i 40’erne eller slut 30’erne?
Har du uregelmæssig cyklus?
Oplever du typiske symptomer som træthed, humør-udsving og hjernetåge?
Oplever du nogle af de meget specifikke symptomer som hedeture eller ledsmerter?
Andre mulige grunde til vægtøgning der er værd at være opmærksom på
Vægtøgning kan også skyldes stofskiftesygdom, det kan testes med en blodprøve hos din læge.
Nogle former for medicin kan give vægtøgning. Tal med din egen læge, hvis du netop er opstartet en ny form for medicin.
Hvad kan du gøre nu?
Begynd at tracke din cyklus hvis du ikke allerede gør det, for at få klarhed over eventuelle uregelmæssigheder.
Kig på en liste over perimenopause-symptomer og begynd at holde øje og notér hvis du oplever nogle af dem.
Hvad kan du gøre hvis du tror den ekstra vægt skyldes perimenopausen?
Læg din træning om til at fokusere mere på styrketræning og på træning med høj intensitet,
Prøv at skrue op for proteinmængden i din kost. Rigtig mange kvinder spiser for lidt protein, og det bliver kun endnu vigtigere når du nærmer dig overgangsalderen, hvor man taber muskelmasse. Protein mætter desuden længere, og giver et mere stabilt blodsukker.
Tal med en læge om dine tanker i forhold til perimenopause. Hvis det er hormon-ubalancen der er skyld i din vægtøgning (og du oplever andre generende symptomer) er det værd at undersøge om det kan behandles.
Tal også med lægen hvis du oplever at du ikke længere kan træne. Hormonbehandling kan i mange tilfælde være det skub der skal til for at genfinde overskuddet til at spise sundt, dyrke motion og alt det andet vi ved er godt for os.
Hvordan kan Me & Meno hjælpe?
Hos Me & Meno kan du uden ventetid komme til at tale med en læge der har stor viden om perimenopause og hormonbehandling.
Lægen kan vurdere om dine symptomer sandsynligvis skyldes perimenopause og om hormonbehandling er relevant og sikkert i dit tilfælde. Hos Me & Meno får du en skræddersyet behandling der kombinerer medicin, træning og kost. Det er den mest optimale behandling for din vægt-øgning og andre gener.
Book en uforpligtende snak med os og hør mere om hvad vi tilbyder.
/Team Me & Meno
Medicinsk review: Gitte Bennich & Nanna Skytt Pilmark